VEDTÆGTER FOR
SAWASDEE THAI-DANSK FORENING FOR JYLLAND OG FYN
FORENINGENS NAVN OG FORMÅL
§ 1a Navn
Foreningens navn er Sawasdee Thai-Dansk Forening for Jylland og
Fyn. Dens adresse er formandens. Formandens samt den øvrige
bestyrelses adresser meddeles hvert år skriftligt efter
generalforsamlingens afholdelse.
§ 1b Tegningsregler
Foreningen tegnes af den samlede bestyrelse eller 2 medlemmer
heraf, hvoraf den ene altid skal være formanden.
§ 2 Formål
Foreningens formål er at lette thailændernes indpasning i det
danske samfund, og bevaring af de thailandske kulturelle
værdier.
FORENINGENS MEDLEMMER
§ 3 Medlemmer
Som aktive medlemmer af foreningen kan optages private personer
med direkte tilknytning til Thailand. Aktive medlemmer har
fortrinsret til deltagelse i årsfesten.
Herudover kan optages som passive medlemmer personer,
institutioner, virksomheder etc. med tilknytning til Thailand.
Bestyrelsen afgør selv til enhver tid, hvem der kan optages som
aktive eller passive medlemmer.
§ 4 Indmeldelse, udmeldelse og udelukkelse
Indmeldelse i foreningen sker skriftligt til bestyrelsen, som
træffer beslutning om optagelse.
Udmeldelse sker skriftligt til bestyrelsen med en måneds varsel
til den 1. april, eller automatisk ved kontingentrestance.
Udelukkelse af foreningen kan finde sted, når udelukkelse
vedtages af bestyrelsen.
Til udelukkelse kræves, at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt herfor.
En af bestyrelsen foretagen udelukkelse, kan på det udelukkede
medlems begæring forelægges på førstkommende ordinære
generalforsamling, men udelukkelsen opretholdes
medmindre den forkastes med mindst 2/3 af de på
generalforsamlingen repræsenterede stemmer.
§ 5 Kontingent
Det årlige kontingent for de forskellige medlemsgrupper,
enkeltpersoner, samlevere, institutioner, virksomheder etc. og
livsvarige medlemmer fastsættes på den ordinære
generalforsamling ved almindelig stemmeflerhed.
Kontingentet gælder fra den 1. april til den 31. marts i det
følgende år og opkræves i forbindelse med udsendelse af
medlemsbladet Sawasdee Sarn.
§ 6 Kontingentfrie medlemmer
a)
Thailands herværende øverste udsendte diplomatiske
repræsentant er medlem af foreningen uden at erlægge kontingent.
b)
Æresmedlemmer og deres samlevere er kontingentfri medlemmer.
§ 7 Æresmedlemmer
Æresmedlemmer kan optages på en ordinær generalforsamling, når
mindst 4/5 af de afgivne stemmer erklærer sig herfor. Forslag om
æresmedlemmers optagelse kan alene fremsættes af bestyrelsen.
Sådanne forslag kan ikke gøres til genstand for diskussion på
generalforsamlingen.
BESTYRELSEN
§ 8 Bestyrelsesmedlemmer
Foreningen ledes af en på
generalforsamlingen valgt bestyrelse på 7 medlemmer
valgt for 2 år ad gangen. De fire er på
valg i lige årstal og de tre i ulige årstal.
Samlevende kan ikke begge være bestyrelsesmedlemmer. Foreslås
begge til bestyrelsen, udgår den med færrest antal stemmer.
Bestyrelsen konstituerer sig selv som
følger, umiddelbart efter generalforsamlingen:
Formand
Næstformand
Kasserer
Sekretær
3 menige medlemmer
Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg, hvortil ethvert medlem
kan vælges. Bestyrelsen udpeger en koordinator for ethvert
nedsat udvalg, og udvalgskoordinatoren kan inviteres til at
deltage i bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret.
§ 9 Afholdelse af bestyrelsesmøder
Bestyrelsen afholder møde så ofte formanden finder det
fornødent, eller når 2 bestyrelsesmedlemmer begærer det.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når
mindst 5 medlemmer er til stede.
Bestyrelsesbeslutninger med undtagelse af den i paragraf 4
omhandlede bestemmelse træffes ved almindelig stemmeflerhed
blandt de tilstedeværende. I tilfælde af stemmelighed gør
formandens (eller dennes stedfortræders) stemme udslaget.
Formand eller næstformand skal være til stede ved et møde.
§ 10 Bestyrelsens administrative pligter
Bestyrelsen drager omsorg for, at der
føres protokoller m.v.:
1.
Generalforsamlingsprotokol, der kan kræves forelagt
ethvert medlem
2.
Forhandlingsprotokol for bestyrelsesmøder
3.
Medlemsbog
4.
Kassebog
Desuden skal der opbevares kopier af foreningens korrespondance
§ 11 Foreningens regnskabsår
Foreningens regnskabsår løber fra 1. april til 31. marts.
Regnskabet revideres af en af den ordinære generalforsamling
valgt revisor.
GENERALFORSAMLINGEN
§ 12 Generalforsamlingens kompetence
Generalforsamlingen har med de af paragraf 4 følgende
begrænsninger den højeste myndighed i alle foreningens
anliggender.
Den ledes af en af generalforsamlingen
udpeget dirigent.
§ 13 Beslutningsdygtighed
En lovlig indkaldt generalforsamling er altid beslutningsdygtig.
§ 14 Afholdelse af ordinær generalforsamling
Den ordinære generalforsamling
afholdes hvert år, som udgangspunkt i forbindelse
med foreningens sommerfest i pinsen, dog senest
30/9.
Der indkaldes med 30 dages
varsel ved skriftlig meddelelse til de medlemmer,
der er bosiddende i Danmark.
Indkaldelsen skal indeholde
dagsorden for generalforsamlingen.
§
15 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder
det fornødent, eller når mindst 15 medlemmer indgiver skriftlig
begæring til bestyrelsen herom, med angivelse af dagsorden.
I sidste tilfælde sker indkaldelsen senest
4 uger efter begæringens modtagelse.
§ 16 Generalforsamlingens dagsorden
Dagsorden til den ordinære
generalforsamling skal omfatte:
1.
Valg af dirigent
2.
Valg af referent
3.
Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det
forløbne år
4.
Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse for
generalforsamlingen
5.
Fastsættelse af kontingent
6.
Fremlæggelse og godkendelse af budget
7.
Afstemning om indkomne forslag
8.
Valg til foreningens poster
8.1
Valg af bestyrelse
8.2
Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
Suppleanter vælges for 1 år ad gangen, men suppleanter indtræder
i den periode som bestyrelsesmedlemmet de afløser er valgt for
8.3
Valg af 1 revisor
Revisor vælges for 1 år ad gangen
8.4
Valg af 1 revisorsuppleant
9.
Eventuelt
§ 17 Forslag og beslutninger
Forslag fra medlemmer, der ønskes behandlet på
generalforsamlingen, skal fremsendes skriftligt til bestyrelsen
senest 30 dage før generalforsamlingen.
På generalforsamlingen kan alene træffes beslutning om de
anliggender, der fremgår af den på indkaldelsen angivne
dagsorden.
Alle valg og beslutninger sker ved simpelt stemmeflertal, ved
stemmelighed bortfalder forslaget.
§ 18 Stemmeret
På generalforsamlingen har hvert aktivt medlem, der giver møde 1
stemme.
Hver af de stemmeberettigede kan endvidere ifølge skriftlig
fuldmagt afgive stemme for et enkelt fraværende medlem.
§ 19 Ændring af vedtægter og opløsning af
foreningen
Foreningens vedtægter kan alene ændres, såfremt mindst ¾ af de
på generalforsamlingen repræsenterede stemmer afgiver stemme for
ændringen.
Beslutning om foreningens opløsning kan kun finde sted på en,
med en sådan dagsorden, og med 3 måneders varsel indkaldt
ekstraordinær generalforsamling. Beslutningen er gyldig såfremt
mindst ¾ af de repræsenterede stemmer afgiver stemme for
opløsning.
Gældende
vedtægter for Sawasdee Thai-Dansk Forening for Jylland og Fyn
med
vedtægtsændringer vedtaget på generalforsamlingen i Bønnerup
lørdag d. 18. september 2021.
____________________ ________________ _________________
Suphan
Ruengkratok Jens Aage Madsen
Jesper Nielsen
___________________ ________________ ___________________
Nanna
Ruengkratok Lang Sirirat Andersen Lars
Bo Nissen
___________________
John
Sandgaard
|